mandag, december 12, 2005

Hjælp,Jeg drukner!

Bogen handler om en sand historie. Det er en mor der fortæller historien. Hendes mand hedder Søren. Hendes søn hedder Peter, han er fem år.

Det er en sammerdag, de tager på tur på en lille ø med Peters børnhavenklasse og deres forældre og læreren Lis. Efter de er kommet frem, løber børn og forældre hen på en fodboldbane på en græsplæne. Moren sætter sig og kigger på dem. Men Peter løber sammen med Simon hen over en bakke. De kaster sten til i havet. De ser en båd og går op i båden. Men der er en hul i båden, den er fuld af vand. De to Drende leger i lang tid. De fører båden væk fra land. Båden begynder at synke. Peter slipper båden og svømmer ind mod land, men Simon kan ikke svømme. Han er bange for at drukne og råber.

På samme tid sidder forældren et andet sted på øen. De snakker med hinanden. Moren tænker på Peter. Hun tænker, hvor er Peter. Hun rejser sig og kigger efter hendes søn. Der er ingen som har set ham. Hun er nervøs. Søren og de andre forældre siger, at drengene vil komme om lidt. Hun er stadigvæk meget nervøs. Søren bliver sur og går. Moren bliver bange. Pludselig ser hun at Søren løber hurtig. Hun råber og peger. De andre forældre begynder at løbe efter Søren. Da hun løber ud på molen,er Søren væk. Hun finder sin søn og giver ham et stort knus. Hun spørger Peter, hvad der er sket. Peter peger ud på vandet. Hun kan se Søren og Simon. Simon er i live. Hun ved at Søren ikke svømme så godt, Søren siger at han svømmer dårligt. Men han havde ikke noget valg, da Simon ellers ville drukne. Søren svømmede ikke, han gik på bunden.

Lidt efter er de tilbage på græsplænen, nogle giver Søren og Peter noget tørt tøj på. Moren tænker, hvorfor er det kun hende selv der blev nervøs og bange. Så kommer Lis , moren fortæller hende om ulykken. Lis henter drengene og give dem en is hver. Til sidst, Moren og Søren og Peter rejser og siger farvel. De kommer hjem.Moren er glad for at de alle tre lever.

--Tusind tak til Jing og Trine.:)

2 Comments:

At 11:08 AM, Anonymous Anonym said...

Det ser fint ud Bin :) Der er lige et par sætninger, som jeg ikke forstår:

"Hun tror ikke at Søren svømmer så godt, men Søren siger at han svømmer dårligt.Han redder Simon kun, han havde ikke noget valg."

Måske du kan omformulere det?

Vi ses i aften!
Trine


(Bagen) BOGEN handleR om en sand historie. Det er en mor der fortæller historien. Hendes mand hedder Søren. Hendes søn hedder Peter,han er fem år.

DeT(r) er en (dag i sammer) SOMMERDAG, de tager på tur på en lille ø med Peters børnhavenklasse og deres forældre og læreren Lis. Efter de er kommet FREM, løber børn og forældre hen på en fodboldbane på EN græsplæne(n).Moren sætter sig og kigger på dem. Men PETER løber (Peter) sammen med Simon hen over en bakke. De kaster sten (til) I havet. De ser en båd og går op i båden. Men (er) der (en) ER hul i båden, den er fuld af vand. DrenG(d)ene leger længe. De fører båden væk fra land. Båden begynder at (drukne) SYNKE. Peter slipper båden og svømmer ind mod land, men (kan) Simon KAN ikke svømme. Han er bange for at drukne og råber.

På samme tid sidder forældrenE et andet sted på øen. De snakker MED hinanden. Moren tænker på Peter. Hun tænker,hvor er Peter. Hun rejser sig og kigger efter hendes søn. Der er ingen som har set ham. Hun er nervøs. Søren og de andre forældre siger, at drengene vil komme om lidt. Hun er (stille væk) STADIGVÆK meget nervøs. Søren bliver sur og går. Moren bliver bange. Pludselig ser hun at Søren løber hurtig. (Hun) HAN råber og peger. De andre forældre begynder at løbe efter Søren. Da hun løber UD på molen ER Søren (er) væk. Hun finder (hendes) SIN søn og giver ham eT(n) stort knus. Hun spørger Peter, (hvor er der) HVAD DER ER sket. Peter peger ud på vandet. Hun kan se Søren og Simon. Simon er i live. Hun tror ikke at Søren svømmer så godt, men Søren siger at han svømmer dårligt.Han redder Simon kun, han havde ikke noget valg.

Lidt efter er de tilbage på græsplænen, andre giver Søren og Peter noget tørt tøj PÅ. Moren tænker ,hvorfor er det kun hende selv (da bliver) DER BLEV nervøs og bange. Så kommer Lis , moren fortæller hende om ulykken. Lis henter drengene og give dem en is (af) hver. Til sidst REJSER Moren og Søren og Peter SIG (rejser) og siger farvel(,). De kommer hjem.Moren er glad for at de alle tre lever.

 
At 4:26 PM, Blogger bin said...

Tusind Tak .Trine:)

 

Send en kommentar

<< Home